Forsikringer til studerende – Er du dækket ordentligt forsikringsmæssigt som studerende?

Forsikringer til studerende er vigtigt, specielt når starter på en ny uddannelse og etablerer dig i din første bolig for at kunne studerendefokusere på din nye uddannelse. Praktisk er der et par vigtige ting, du bør forholde sig til forsikringsmæssigt.

Har du fået etableret alle de nødvendige forsikringer, hvis nu skaden sker? Har du den bedste indboforsikring, der dækker dit elektroniske udstyr, hvis din laptop og andet elektronisk udstyr nu skulle gå i stykker?

Kan du få dækket din tandskade, hvis du er uheldig og falder og knækker et stykke af din tand?

Kig med herunder og bliv klogere på om der er nogle fordele at hente for dig rent forsikringringsmæssigt og bliv rustet til de udfordringer, du har når du skal tegne din første forsikring.

Vi giver en introduktion til de væsentligste indsatsområder, hvor du bør ruste dig bedst muligt rent forsikringsmæssigt.

Indboforsikring og ansvarsforsikring til studerende

Når du flytter hjemmefra har du behov for en indboforsikring, der dækker alt dit indbo og en indboforsikring, der indeholder en ansvarsforsikring. En indboforsikring med ansvarsdækning kan ofte dække, hvis du er skyld i en skade på andre personer eller deres ting. 

Indboforsikring til studerende

Hos nogle forsikringsselskaber, der er dit indbo dækket under dine forældres indboforsikring, indtil du er 21 år gammel, også når du flytter hjemmefra i din egen lejlighed, så længe du bor alene. Tjek dette med dine forældres forsikringsselskab og kig forsikringsbetingelserne grundigt igennem.

Når du er over 21 år gammel, så skal du selv tegne en indboforsikring med ansvardsdækning, men bemærk at der kan være forsikringsselskaber, som ikke dækker dit indbo, hvis du flytter hjemmefra før du fylder 21 og bor alene. Så tjek, hvordan dit forsikringsselskab dækker dig med den alder du har, i forhold til din indboforsikring og din ansvarsforsikring.

Du kan være heldig, at kunne få et godt tilbud fra et konkret forsikringsselskab, når du som kunde skal have tegnet dine aller første forsikringer.

Vær særlig opmærksom på disse områder af din indboforsikring

Når du tegner en indboforsikring som studerende, skal du være særlig opmærksom på, hvordan du er dækket, hvis du mister eller ødelægger elektronik. Enkelte forsikringsselskaber kræver nemlig, at du tegner en særskilt elektronikforsikring før de dækker, mens andre indboforsikringer dækker elektronikskader helt fint. En elektronikforsikring kan tegnes som en tillægsforsikring til din indboforsikring og denne forsikringstype går under mange navne og kan hedde:

  1. Elektronikskade
  2. Fjumreforsikring
  3. Tryghedsforsikring på elektronik
  4. Elektronik plusforsikring.
  5. Elektronikforsikring.
  6. Fejl- og uheldsforsikring.

Ud over dækning på elektronik bør du også tjekke, om du er dækket, hvis din cykel eller barnevogn stjæles eller går i stykker. Enkelte forsikringsselskaber kræver nemlig en særlig forsikring på cykler, barnevogne o.lign.

Husk også at spørge dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket i forhold til, hvis der kommer en vandskade eller en stormskade. Det er nemlig heller ikke alle forsikringsselskaber, der automatisk dækker dette via indboforsikringen.

Du bør også undersøge, hvordan du er dækket, hvis du ødelægger eller får stjålet ure, smykker o.lign. udstyr. Enkelte forsikringer tilbyder nemlig dette som en særlig ekstraforsikring.

Pludselig skade er også en forsikringsform, hvor det kan være nyttigt, at vide om man er ordentlig dækket. Pludselig skade skal tegnes som en tillægsforsikring hos nogle forsikringsselskaber. Pludselig skade anvendes, hvis du er uheldig, at smadre dele af din håndvask, toilet, komfur o.lign. udstyr med noget tungt.

Hjemme hos os, tabte jeg eks. en tung glas deodorant ned på kanten af min håndvask med det resultat, at der knækkede et kæmpestort stykke af håndvasken, som faldt på gulvet og smadrede. Jeg var ikke dækket i forhold til “pludselig skade” og måtte selv betale for en helt ny håndvask samt en VVS mand, der måtte komme og montere håndvasken – det var dyrt.

Ulykkesforsikring til studerende

Du kan nemt få behov for din ulykkesforsikring. Tænk hvis du vælter på din cykel og knækker et stykke af din tand eller tænk, hvis du slår en hel tand ud. Det kan også hurtigt blive dyrt. Jeg har selv prøvet at vælte på min cykel og rent faktisk slå en hel hjørnetand ud, og der gik det op for mig, hvor vigtigt det var, at have en god ulykkesforsikring, specielt da tandlægeregningen på knap 11.000 kr. skulle betales.

NB: Enkelte ulykkesforsikringer kræver, at du tegner en særlig tandskadedækning, før du kan få erstatning, hvis du knækker en tand eller slår en tand ud, men tjek dette med dit forsikringsselskab eller spørg din assurandør, når du indhenter et forsikringstilbud.

Flytter du hjemmefra før du fylder 18 år, så dækker kommunen ofte f.eks. en tandskade.

Er du 21 år og flytter hjemmefra, så anbefales en ulykkesforsikring med en tandskadedækning.

tandskadedækning

Prøv en gang at tænk risicien igennem – tænk, hvis du kom ud for en ulykke, hvor du mistede din hånd, et ben eller et øje, så er kan ulykkesforsikring tilbyde dækning for dit tab. Penge som du kan anvende til købe udstyr, som du får behov for, når du lider af varige mén, og hvis du i værste fald bliver handicappet.

Vi anbefaler, at du tegner en ulykkesforsikring, så du kan få økonomisk hjælp, når der sker ulykker.

Husk også, at uanset hvad der sker, så skal du altid melde dit uheld til alarmcentralen enten 112 eller 118 betinget af niveauet af dit uheld. På den måde registreres episoden og dit cpr nr. nemlig formelt, hvilket er en fordel rent forsikringsmæssigt. Husk også at tage kontakt til dit forsikringsselskab og få udfyldt en skadesformular under din ulykkesforsikring.

Voksenulykkesforsikring og ménskader

Nogle forsikringer kræver en specifik “voksenulykkesforsikring”, når du fylder 18 år, dvs. om du bor hjemme eller ude, så dækker din fars og mors ulykkesforsikring i dit navn ikke dig længere. Derfor anbefaler vi, at du selv tegner din egen ulykkesforsikring, så du er dækket ind, hvis der skulle ske et uheld.

En ulykkesforsikring tegnes ofte på 1 million kroner, dvs. får du en ménskade på eks. 5%, så kan du få udbetalt 50.000 kr. i forsikringssum.

Får du en ménskade på over 30% ydes der ofte dobbelterstatning, dvs. 32% menskade udløser 320.000 x 2 dvs. 640.000 kr., forudsat at du har en dækningssum på 1 million kr. i din ulykkesforsikring.

Bilforsikring til studerende

Når du som studerende køber din første bil, så anbefaler vi, at du starter med en billig bil, forudsat at bilen kører rimeligt og ikke går så meget i stykker, at det kræver en al for stor renovering, så er det rent forsikringsmæssigt billigst at forsikre en lille bil. Målet er nemlig at blive elitebillist for derved at kunne få en billigere bilforsikring. Det tager normalt 3 år at blive elitebilist.

Bilforsikring og ansvarsforsikring

En ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at lave en skade på andre biler eller en skade på andre på vejen, når du kører i din bil. Teknisk dækker en ansvarsforsikring IKKE skader på din egen bil. Skader på din egen bil dækkes af en kaskoforsikring.

Kaskoforsikring til studerende og førstegangskøbere

Et andet råd for, at kunne spare på forsikringsudgiften er at droppe kaskoforsikringen, hvis din bil koster under 25.000 kr.

En kaskoforsikring dækker skader, der kan forekomme på dit køretøj eller din påhængsvogn i de tilfælde, hvor du er udsat for trafikuheld, tyveri, hærværk eller hvis andre laver skade på din  bil uden at efterlade et visitkort. Så hvis du ikke bor i et område, hvor risicien for dette er høj og har du behov for at spare en mønt eller to på din bilforsikringer, så kan vi anbefale, at du venter med at tegne en kaskoforsikring på din bil, hvis der er tale om en bil, der ikke koster så meget og som ikke er så attraktiv at stjæle.

Rejseforsikring til studerende

Er du bortrejst i mere end 30 dage, så skal du tegne en særlig rejseforsikring til langtidsophold, så dækker din almindelige rejseforsikring nemlig ikke længere. Kontroller, hvilke destinationer rundt omkring i verdenen din rejseforsikring dækker, hvis du skal rejse indenfor eller udenfor EU.

Husk altid at tjekke om din rejseforsikring dækker de lande, som du gerne vil rejse til.

Sådan finder du en billig forsikring som studerende

Når du som studerende skal tegne forsikringer, så sørg altid for at indhente flere tilbud fra flere forsikringsselskaber og sørg altid for at forhandle din pris bedst muligt for der er mange penge at spare.

Udnyt rabatordninger gennem forskellige foreninger, som forbrugsforeningen eller fagforeninger, som ofte kan give dig store rabatter på både din indboforsikring og din ulykkesforsikring.

Undgå så vidt muligt at tegne dobbeltforsikringer og undersøg altid om, du allerede er dækket forsikringsmæssigt på visse områder gennem din bank, COOP medlemskabet, forbrugsforeningen, fagforeninger o.lign.

Deleforsikring: bor du sammen med andre, så undersøg om du allerede er dækket af en sambos forsikring, hvis I bor under samme tag.

Den billigste forsikring som studerende

Sidst men ikke mindst, husk at forhandle med forsikringsselskaberne. Når du kender priserne hos flere selskaber, er det muligt at forhandle sig frem til bedre priser. Husk altid at tjekke de enkelte forsikringsselskabers vilkår, inden du takker ja til et godt tilbud. Der kan være afvigelser også i forhold til de råd vi har givet ovenfor samt nedenunder her:

forsikring til unge forsikring guru

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *