Pokemon Go – det skal du være opmærksom på

pokemon-forsikringEr en eller flere i din familie også vilde med at gå rundt og fange Pokemons i disse tide? Så kan det være en god ide at tjekke om du er ordentlig dækket ind. Vi har hørt om flere forskellige ulykker og uheld, og har undersøgt, hvilke forsikringer, der dækker hvornår. På den måde kan du let tjekkke om du er dækket godt ind, hvis der sker noget.

Pokemon Go, eller rettere noget der ligner blev første gang nævnt i en Apilsnar som Google lavede tilbage i 2014. Pokemon Go er dog langt fra en aprilsnar nu, hvor spillet til mobiltelefonen har rundet mere end 100 millioner downloads på verdensplan. Det er bestemt heller ikke en aprilsnar, hvis man ender med at være lidt uopmærksom, og dermed slår sit ben, eventuelt vælter og slår tænder ud,  eller på grund af Pokemon Go ender med at være lidt uopmærksom i trafikken, hvilket medfører en større eller mindre trafikulykke.

Herunder gennemgås 1. Ulykker i trafikken med Pokemons, 2. Skader på mobiltelefon med Pokemons, 3. Skade på andres ejendele, 4. Tyveri i hjem eller bil og 5. Skader på tænder og varige ménskader.

.

1. Ulykker i trafikken

Se dig for, når du spiller Pokemon Go ude i trafikken.

Se dig for, når du spiller Pokemon Go ude i trafikken.

Der har på det seneste været overskrifter i medierne om folk som har kørt galt, blandt andet en mand som blev dræbt i en tragisk ulykke, og havde Pokemon Go kørende på sin mobiltelefon. De seneste dage er der dog også sket masser af mindre ulykker i trafikken, hvor Pokemon Go har haft en finger med i spillet. Men hvordan er du egentlig dækket ind, hvis du eller en anden i din familie kommer ud for et uheld, når i er på jagt efter Pikachu, Charmander, Rattata, Bulbasaur, Squirtle eller en af de mange andre sjove væsner der er i spillet. Dette kommer helt an på situationen og dit forsikringsselskab. Her er nogle eksempler på hvordan du vil være dækket i forbindelse med ulykker i trafikken.

  1. Du eller et andet familiemedlem er uagtsomme i jagten på f.eks. Rattata, som angivet på fotoet til venstre, og træder ud på cykelstien, hvor der selvfølgelig er cykelister, og én af dem køre ind i dig og påføre dig en skade. I de fleste tilfælde vil det være cykelistens indboforsikring, herunder privatansvarsforsikringen, der dækker dette. Det er dog en sag som dit forsikringsselskab og cykelistens forsikringsselskab afklarer. En opfordring til cykelfolket er derfor at holde ekstra øje med pokemonjægerne, såå der ikke sker unødige uheld.
  2. I tilfælde af at du eller f.eks. en af dine børn træder ud foran en bil, så gælder det samme som med cyklen. Det vil som udgangspunkt være bilistens forsikring som skal dække dette.

Der hvor det i begge tilfælde kan blive lidt tricky er, hvorvidt forsikringsselskaberne anser det som groft uagtsomt eller ej. Derfor er det vigtigt at have styr på sine forsikringer både som trafikant og pokemonjæger, og lige meget hvilken part du er, så opfordre vi til, at man er ekstra opmærksom, og f.eks. lige kigger sig for en ekstra gang inden man træder ud på en cykelsti uaanset om man søger efter Pokemons eller skriver sms’er.

Som udgangspunkt skal der dog rigtig meget til, før domstolene vælger at kalde noget “groft uagtsomt”, specielt indenfor erstatningsret.

2. Skader på mobiltelefon

Cirka 33% af de danske mobilbrugere ender med at lave en skade på deres mobiltelefon indenfor de første to år de ejer den. Normalt har man sin mobiltelefon gemt væk i lommen eller i tasken, og det må derfor formodes at antallet af mobiltelefoner som går helt eller delvist i stykker i denne tid er væsentlig øget. Har du nogle aktive børn, som løber rundt i nærområdet med deres mobiltelefoner konstant, så kan det være værd at overveje om du har den rigtige forsikring af mobiltelefoner, eller der måske skal en ekstra forsikring. Der er stor forskel på hvordan forsikringsselskaber dækker mobiltelefoner, og du skal også være opmærksom på hvor stor en selvrisiko du har.

Hvis din mobil ikke er dækket særlig godt, eller slet ikke, så kan du enten overveje at henvende dig til dit forsikringsselskab, men mange mobiloperatører tilbyder også ekstra forsikringer, som f.eks. TDC som tilbyder forsikringer fra 34 kroner om måneden for de billige mobiler, og op til 89 kr pr måned, hvis du har en helt ny smartphone.

Dertil er der en række indboforsikringer som dækker skade på elektronik, men enkelte indboforsikringer kræver dog, at der tegnes en ekstra forsikring, der dækker skader på elektronisk udstyr som mobbiltelefoner. Disse tillægsforsikringer har mange navne og kaldes for: “Fjumreforsikring”, “Fejl- og uheldsforsikring”, “Elektronikskade”, “Tryghedsforsikring på elektronik”, m.fl.

Tjek med dit forsikringsselskab og hør dem, hvordan din nuværende indboforsikring dækker skader på elektronik.

Eksempler på skader på mobiltelefonen

  1. Du skyder en pokeball afsted, og forsøger at lave en rigtig god curveball. Forsøget kun delvist og du taber din mobil på jorden og smadre skærmen (surt nu er det svært at spille Pokemon Go, men ekstra surt for pengepungen).
  2. Du vandre rundt om natten og leder efter de de mere sjældne Pokemons ved vandet. Det er svært at se noget, så både du og mobil ender med at blive våde, hvilket mobiltelefonen desværre ikke er glad for.

3. Skade på andres ejendele

I jagten på de allerbedste pokemons, så kommer ens veje måske andre steder hen end hvor man ellers plejer at færdes. Men hvem er det egentlig der dækker, hvis du f.eks. ender inde i en nabos have, og ved et uheld kommer til at ødelægge en dyr krukke eller noget andet?

Som udgangspunkt vil det være ejerens forsikring, der vil dække sådan en skade, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, så vil det være din indboforsikring (Pokemonjægeren), som kommer til at dække skaden.

4. Tyveri i hjem eller bil

Har du et par gange forladt hjemmet eller din bil, for lige at gå over og kaste en pokeball efter en pokemon, så bør du overveje risikoen for tyveri i mens du er væk. Hvis du ikke låser dit hjem, når du forlader det, og dette gælder også din bil, så vil forsikringen sjældent dække. Dette kan være værd at overveje, når du skal ud på en af dagens fangster. Det er måske let lige hurtigt og forlade huset, man er jo tilbage igen snart. Snart ender det dog ofte med at være en del minutter, når der er flere forskellige spændende pokemons der lige skal fanges. Derfor anbefaler vi at du altid lige låser døren inden du forlader hjemmet. Så er du på den sikre side.

5. Skader på tænder og varige ménskader

Hvis du løber rundt i jagten efter Pokemons med din mobiltelefon i hånden og vælter og slår en tand ud og/eller får en varig ménskade. Hvilke typer forsikringer dækker disse to skader?

Ulykkesforsikringen dækker, hvis du slår en tand ud. Sker dette anbefaler vi at du anmelder skaden til 1813 med det samme, så der bliver ført journal. Så anmelder du skaden til dit forsikringsselskab, og derefter er det en sag som din tandlæge ofte selv klarer økonomisk med dit forsikringsselskab.

Er du meget uheldig og pådrager dig en varig ménskade efter et uheld i jagten efter Pokemons, så skal ménskaderne opgøres efter tilsyn og vurdering fra en læge. Udbetaling og fastsættelse af den procentvise udbetalingssum evalueres efter et stykke tid, så lægen kan give den bedste lægelige vurdering. Ved varige ménskader, så dækker hospitalet operation mm. og den forulykkedes ulykkesforsikring udbetaler en ménskade efter den lægelige vurdering er afsluttet.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *